landscape_placeholder

Vend din skærm til stående tilstand for at få en bedre oplevelse

stores

FEMILET
x
SOFIE LINDE

Vi har indgået et stærkt samarbejde med Sofie Linde, og har sammen skabt en kampagne med undertøj, der skal bidrage til et mere inkluderende og relatérbart univers, og forhåbentlig inspirere flere kvinder til at have gode oplevelser med dét at købe undertøj.

Sofie Linde har gennem de seneste år spillet en stor og vigtig rolle for den moderne kvindeidentitet. Hendes måde at bruge sig selv på, og de holdninger hun har delt med os, gør hende til en både autentisk og moderne ambassadør for vores brand, som er fuldstændig i tråd med den måde, vi ønsker at kommunikere og portrættere kvindekroppe på i vores kampagner - både i ord og i billeder.

”Jeg tror, at rigtig mange har en skræk for at prøve en BH, fordi når vi har set undertøj i reklamer, så er det ofte på kroppe, som mange af os ikke kan identificere os med. Det med at gå ind i et prøverum og smide alt undertøjet, det kan altså godt være grænseoverskridende; her skal man virkelig føle sig tryg. Jeg tror, at jeg har været rådvild med at købe undertøj, fordi jeg på forhånd har vidst, at det ikke kom til at sidde sådan på mig. Derfor kunne jeg lige så godt bare tage en nem løsning og finde noget jeg troede passede, og så prøve det, når jeg kom hjem”. Citat: Sofie Linde

FEMILET x SOFIE LINDE

“Bryster er gået fra at være en del af min krop som jeg betragtede, til at være en del af min krop som jeg brugte, og nu er glad for at de er der”. Citat: Sofie Linde

”Jeg har i en lang årrække dæmoniseret pænt undertøj og det har været syret at se mig selv og se mine bryster nu sidde på en speciel måde. Jeg har fået bygget fortællingen op omkring, at de nok var gået halvvejs på pension efter to børn. Men jeg har da fundet ud af nu, at der jo er masser af gode år tilbage i dem”. Citat: Sofie Linde

“Jeg har aldrig været inde i en butik og fundet min rigtige størrelse. Jeg har altid sjusset mig frem. Så det har jo været en major øjenåbner at arbejde med Femilet, hvor der lige kommer en dame, der har fuldstændig styr på det, som kigger på én og måler, og så kan give mig den rigtige størrelse”. Citat: Sofie Linde

Sofies personlige beretninger

Det unikke samarbejde består af ærlige og smukke billeder, skabt af den fantastiske fotograf Petra Kleis samt en serie af både rørende og vedkommende film, der handler om rejsen fra ung til voksen med Sofies personlige beretninger om alt fra hendes forhold til bryster, hendes første BH, menstruation, bæredygtige BH´er og ikke mindst hendes nye øjne på både sig selv, hendes krop og hendes forhold til undertøj i forbindelse med tilblivelsen af kampagnen.

“Jeg tror, jeg har haft en forestilling om, at lingeri var noget man pyntede sig med for det flirtende blik. Det er i virkeligheden rart at opdage, at lingeri ikke kun er noget seksuelt, men det er en lille gave du giver dig selv”. Citat: Sofie Linde

“Det lyder jo helt åndssvagt, men jeg har bare aldrig givet mig selv tid til at prioritere det, hvilket ikke giver nogen mening, for det er jo den inderste krammer man i virkeligheden får”. Citat: Sofie Linde