Vend din skærm til stående tilstand for at få en bedre oplevelse
Hvilken BH skal du vælge? Vi giver dig her det store overblik over de vigtigste typer med deres karakteristika og særlige egenskaber. Vil du vide, hvilke BH-typer der egner sig til din brystform og -størrelse, kan du klikke her og se vores store fit guide.
Soft bras er en populær sag uden bøjle. Den findes i mange varianter, både med lækre blonder og helt glat og usynlig. Brug fx soft bras under en top med dyb udskæring, hvor blonden bliver synlig. Mange elsker også at sove i en soft bra, fordi den giver følelsen af at have noget på uden at blive generet af en bøjle. En soft bra vælges ikke på grund af støtten men for sin komfort og naturlige stil.
Se udvalgetDu finder et stort udvalg af forede BH’er i forskellige pasformer, modeller og størrelser. Fælles for de mange BH’er med for er, at de er med til at forme din barm og samtidig sikrer, at brystvorterne ikke kan ses igennem tøjet. Selve foret fås i flere forskellige typer, fx memory foam, vattering og spacer, der er konstrueret af flere lag stof. Valget af for handler blandt andet om, hvor meget støtte du ønsker i din BH, hvor meget BH’en skal forme din barm, og hvor åndbar du vil have BH’en.
Se udvalgetVælger du en uforet BH, får du en BH med skåle i rent stof eller blonder. Modsat den forede BH, former en BH uden for sig i højere grad efter din barm. Den er samtidig meget åndbar og er i det hele taget let og behagelig at have på. Udvalget af uforede BH’er indeholder mange forskellige pasformer og modeller, som giver dig forskellige grader af støtte og form.
Se udvalgetMed en full-cup BH får du optimal støtte til barmen og et meget dækkende fit. Typen er derfor særlig velegnet til den store eller tunge barm. Full-cups fås med 4 forskellige grader af støtte. Støtten afgøres af antallet af dele i konstruktionen. Den mindst støttende er således formstøbt (moulded) i ét stykke stof, mens den mest støttende variant er konstrueret af 4 stykker stof i forskellige materialer - uden at gå på kompromis med komfort og fit.
Se udvalgetSkålene i denne BH-type har et lavt vandret snit og skaber en lille kløft mellem brysterne med en naturlig push-up effekt. Dermed fremhæves kavalergangen på en distinkt måde. Modellen er beslægtet med balconette-BH’en. Her sidder stropperne blot længere ude på skuldrene.
Se udvalgetDen perfekte hverdags-BH, fordi den er uden synlige sømme og med enten glatte formstøbte skåle eller grafiske blonder. Du kan derfor bære den under stramtsiddende tøj, uden at BH’en (eller dine brystvorter) løber med opmærksomheden.
Se udvalgetDenne BH-type er 3D-syet af to lag stof. Mellemrummet mellem de to lag sikrer en god luftcirkulation og gør spacer-BH’en åndbar og helt igennem komfortabel. BH’en er derfor et meget let alternativ til en traditionel T-shirt BH og perfekt til både hverdag og rejser.
Se udvalgetForestil dig en BH, hvor skålene udnytter kropsvarmen til at forme sig perfekt efter dine bryster. Resultatet er et ultimativt fit og en helt enestående komfort. En BH med skåle af memory foam er også et oplagt valg, hvis dine bryster er en smule asymmetriske.
Se udvalgetPush-up’en presser blidt dine bryster ind mod midten og opad. Resultatet er en smuk og sensuel kavalergang. Push-up-effekten skabes af en indsyet bøjle og særligt formede puder, der kan være fast indsyede eller udtagelige.
Se udvalgetMultiway betyder ”mange måder”- og det er præcis, hvad der kendetegner den her BH. Med BH’ens geniale “multiway strap positioning” kan stropperne nemlig justeres og krydses efter behov. Du kan derfor bruge din multiway BH til halterneck-toppe og andre drilagtige rygstykker uden at give køb på hverken stil eller komfort. Flere multiway BH’er har aftagelige stropper og kan derfor sammenlignes med stropløse BH’er, som er velegnede hvis ikke du ønsker synlige stropper over skuldrene.
Se udvalgetDenne BH-type er kendetegnet ved et lavt midterstykke og en dyb udskæring , som danner en V-formet facon. Dette medvirker til at skabe et sensuelt udtryk og en dyb kavalergang. En plunge BH kan være et godt valg for dig som har dyb halsudskæring på dine kjoler eller skjorter eller hvis din barm ikke er så stor, og du ikke ønsker at BH’en skal virke for dækkende.
Se udvalgetMinimizeren får dine bryster til at syne en skålstørrelse mindre – uden at det går ud over hverken støtte eller komfort. Minimizer BH’en er derfor først og fremmest skabt til dig, der vil nedtone din barmstørrelse, fx under en skjorte.
Se udvalgetTrekants-BH’en har fit efter navnet. Skålen er således bred i bunden og bliver helt smal mod stroppen, hvilket giver et enkelt og let look. BH’en har et smalt midterstykke og er typisk uden bøjle. Konstruktionen er samtidig simpel og feminin. Trekants-BH’en egner sig bedst til den mindre eller faste barm, hvor behovet for ekstra støtte er minimalt.
Se udvalgetFor de fleste kvinder er den rigtige sports-BH nøglen til at kunne dyrke sport med glæde. Med vores innovative serie af sports-BH’er er du garanteret maksimal komfort og fuld frihed. Uanset størrelsen på din barm og intensiteten i din sport. En sports-BH med lav support egner sig fx til yoga, pilates, redskabsgymnastik og lignende, mens sports-BH’erne til høj intensitetstræning bør vælges til fx løb, fitness, håndbold og tennis.
Se udvalgetFemilet er til dig. Uanset hvem du er og hvor du er i dit liv. Også for kvinder med særlige behov, permanent eller i bestemte faser af deres liv. I vores kollektioner finder du således BH’er, der er designet til at imødekomme ønsker og behov i forbindelse med eksempelvis amning (amme-BH’er), sport (sports-BH’er) og specialudviklede BH’er til brystopererede kvinder.
Se udvalget